Hverdagen hos os er præget af motoriske udfordringer, som udleves igennem leg og fantasi.


VI giver børnene tid til at fordybe sig i legen og prioriterer dette højt, da legen udvikler fantasi og kreativitet. Igennem legen lærer de noget om dem selv og deres omverden. 

Vi vil hver dag være ude enten på legepladsen i haven eller ude i det naturskønne område i Aller. Her vil vi undersøge naturen. Der vil være tid til små udflugter hvor vi f.eks vil besøge en bondegård med køer, en tur i skoven, eller måske er der en mark hvor der skal ses på traktor🙂.  

Hos os er tryghed det vigtigste, og børnene vil være i centrum i en aktiv og spændende hverdag, hvor børnenes forskellige alderstrin bliver tilgodeset. Dette gør vi via stabile rammer, faste rutiner og ved at tilrettelægge dagen således at den bliver udfordrende og spændende.

Børnene er med til f.eks. oprydning af legetøj, borddækning og tage tøj på, det giver børnene små succes oplevelser. Derfor bruger vi tid på at lære børnene ting, såsom at:

  • Selv at løse små konflikter.
  • Behandle mennesker, dyr og ting ordenligt og venligt.
  • Færdes i naturen med respekt.
  • Selv at tage sko og tøj på.
  • Holde bordskik.
  • Rydde op efter sig selv.


Vi lægger vægt på et godt samarbejde med forældrene og det er vigtigt at alle føler sig trygge. 

 

 

Vi er her når mor og far de går – vi giver dig tryghed og forstår – vi følger dig i stort og småt og sørger for at du har det godt –